Håndbold er en af de mest populære sportsgrene i Danmark og er stadig en sportsgren i stigende udvikling både hvad angår økonomi og popularitet - dette selvfølgelig godt hjulpet på vej af den fortsatte store succes, som danske spillere, klubber og ikke mindst landshold nyder. Fra de spæde bolsjestriber i 80’erne til 90’ernes jernladies og frem til i dag, hvor det danske herrelandshold i efterhånden mange år har været en magtfaktor på den internationale scene. I denne artikel kigger vi lidt på de danske håndboldspilleres økonomi, både i dag og historisk set - det er selvfølgelig estimater, da man ikke har komplet adgang til eller oversigt over spillernes kontrakter med klubber eller personlige sponsorer.
Et historisk perspektiv
Lars Christiansen
En af de mest ikoniske danske håndboldspillere er Lars Christiansen. Med en lang og succesfuld karriere på både klub- og landsholdsniveau har Christiansen været en vigtig figur i dansk håndbold. Ikke kun i Danmark har Lars Christiansen legendestatus; i Flensburg-Handewitt, hvor han spillede gennem 14 sæsoner, er han fortsat et ikon og var blandt den tyske ligas bedst betalte spillere. Christiansen har også været en del af det danske landshold, der vandt VM-guld i 2008 og EM-guld i 2012, og han scorede som bekendt imponerende 1503 mål for landsholdet. Desuden blev han optaget i Hall of Fame i 2015. Hans løn i sine bedste år var anslået til flere millioner kroner om året, og i dag arbejder han som TV-ekspert og er blandt andet medejer af et agentfirma for håndboldspillere.
Michael V. Knudsen
Michael V. Knudsen er en anden legende indenfor dansk håndbold. Han har haft en imponerende karriere, der også inkluderer et langvarigt ophold i Flensburg-Handewitt. Knudsen var kendt for sin benhårde fysik og mentalitet på stregen, hvor han agerede både angriber og forsvarer. Hans indtjening har også været høj, og i hans bedste år menes det, at han tjente over 5 millioner kroner årligt. Knudsen var en vigtig del af det danske landshold og bidrog til holdets succes i internationale turneringer. Han arbejdede som sportslig ansvarlig i Bjerringbro-Silkeborg Håndbold indtil sommeren i 2024.
live bet på alle sportsgreen hos Mr Green
Nutidens stjerner
Mikkel Hansen
Mikkel Hansen, som har stoppet sin lange og imponerende karriere i 2024, har i mange år formentlig været den bedst betalte danske håndboldspiller og anerkendt som en af verdens bedste håndboldspillere. Hansen spillede for Paris Saint-Germain fra 2012-2022, hvor hans kontrakt angiveligt lå på omkring 10 millioner kroner om året, hvilket gjorde ham til en af de bedst betalte håndboldspillere i verden. Da han vendte retur til Aalborg Håndbold i 2022, blev han den bedst betalte spiller i Herreligaen til en årsløn på angiveligt ca. 4-5 mio. kr. Hansen har vundet adskillige individuelle priser, herunder "Årets Håndboldspiller" ved IHF og "Verdens bedste spiller".
Niklas Landin
Niklas Landin er en af verdens bedste målmænd og var i mange år en vigtig spiller på det danske landshold i håndbold. Han spillede for THW Kiel fra 2015-2023, inden han tog “hjem” til Danmark og Aalborg Håndbold. Han har haft en fremragende karriere på klubniveau, og Landins indtjening ligger også i topklassen og anslås at være omkring 4-5 millioner kroner om året. Som en nøglespiller for det danske landshold har Landin været med til at vinde flere mesterskaber, herunder både VM og OL-guld. Hans evner i målet har givet ham stor respekt blandt både fans og medspillere.
Mathias Gidsel
Mathias Gidsel, den helt store stjerne på det danske landshold og verdens bedste håndboldspiller anno 2023, skrev en vaskeægte monsterkontrakt med sin klub Füchse Berlin tilbage i 2022, som først udløber i 2028. Det er en sjældenhed i håndbold, at spillere skriver så langvarige kontrakter, men i Berlin ved man godt, at man er i besiddelse af en diamant. Det har ikke været muligt at finde Gidsels lønniveau i Berlin, men vi formoder, at han har en løn i millionklassen, da han pt. er en af de mest feterede håndboldstjerner i hele verden.
odds på den tyske Bundesliga i håndbold
Opsummering
Danske håndboldspillere har gennem årene opnået både sportslig og økonomisk succes. Fra legender som Lars Christiansen, Michael V. Knudsen og Mikkel Hansen til Niklas Landin og Mathias Gidsel har deres talent og hårde arbejde ført til betydelige indtægter i millionklassen. Udover kontrakterne med respektive klubber, så er de bedste spillere også ofte personligt sponsoreret af store private virksomheder. Håndboldens popularitet i Danmark og de danske spilleres præstationer på den internationale scene har sikret, at håndbold fortsat bliver en mere og mere attraktiv sport for både spillere og sponsorer, og derfor er der også en fortsat stigende økonomi i sporten.