På trods af sine blot 28 år har Joachim Andersen været udenlandsdansker i over 10 år, hvor han har etableret sig i adskillige lande og ligaer. Han blev født på Frederiksberg den 31. maj 1996 og spillede børnefodbold i Greve, indtil han begyndte sin fodboldkarriere i FC Københavns ungdomsafdeling. Her viste han hurtigt sit talent og var en dygtig spiller allerede i sine helt unge år.
I 2011 krydsede han Storebælt og flyttede til FC Midtjyllands akademi, hvor han hurtigt blev en profil på U-holdene med flere danske ungdomsmesterskaber til følge. Hans imponerende præstationer tiltrak opmærksomhed fra udlandet, og han fik sin første professionelle kontrakt med den hollandske klub FC Twente, allerede inden han havde fået debut for FCM i Superligaen.
Efter en vellykket tid i Holland tog han skridtet videre til Italien og tilsluttede sig Sampdoria i 2017. Det viste sig hurtigt at være et godt bet for Sampdoria. Her blomstrede karrieren for alvor, og han begyndte at blive et spændende og interessant navn både for landsholdet, men også for større klubber i Europa, da han for alvor begyndte at vise sin defensive styrke og sit samtidig dygtige boldspil - det, man så moderne kalder en spillende stopper. I 2019 blev han solgt til Olympique Lyon for en svimlende sum af 225 millioner kroner, hvilket bevidnede om hans stigende markedsværdi.
Joachim Andersens ankomst i Premier League
Andersen tilbragte en sæson i Lyon, før han blev udlejet til Fulham i Premier League. Her imponerede han med sine præstationer, hvilket gjorde, at London-rivalen Crystal Palace valgte at købe ham fri for 125 millioner kroner. I Crystal Palace fortsatte han med at levere stærke præstationer, hvilket cementerede hans plads som en af ligaens mest pålidelige forsvarsspillere.
Find alle aktuelle Premier League odds hos Mr Green
I sommeren 2024 startede så endnu et (nyt) kapitel i hans karriere, da Fulham, som tidligere havde lejet ham, købte ham tilbage for ca. 260 millioner kroner. Klubben belønnede ham med en monsterkontrakt, der sikrer ham over 1 million kroner om ugen i de næste fem år. Det betyder, at Andersen vil tjene omkring 55 millioner kroner årligt, hvilket i alt vil give ham 275 millioner kroner i løn over kontraktens løbetid. Med denne økonomiske sikkerhed kan man sige, at Joachim Andersens allerede imponerende bankkonto vil vokse yderligere.
Joachim Andersens formue
Som følge af sin succes på banen har Andersen opbygget en betydelig formue. Selvom de præcise tal for hans aktiver ikke er offentligt kendte, kan man forestille sig, at han ejer flere ejendomme. Siden han flyttede til London i 2020, har han sandsynligvis investeret i boligmarkedet der, men også på Frederiksberg, hvor han er født og opvokset.
Udover sine personlige investeringer har Joachim Andersen også taget et skridt ind i fodboldens forretningsverden. Sammen med en kreds af amerikanske og sydamerikanske investorer har han investeret i den danske NordicBet Liga-klub Vendsyssel FF, som hans far, Jacob Andersen, ejer og fungerer som bestyrelsesformand for.
Det bliver spændende at følge, om Joachim Andersen har lavet sit sidste store skifte eller om der ligger og venter ham et klubskifte yderligere hvor han kan tage skridtet helt op på den øverste hylde - han har indtil videre været en dygtig forsvarsspiller for midterhold eller sub-tophold, men han er samtidig ved at bide sig mere og mere fast i startopstillingen på det danske landshold, og med gode præstationer for Fulham kan han muligvis sikre sig endnu et stort skifte. Ifølge transfermarkt er hans markedsværdi pt. omkring de 35 mio. euro, men hans alder i betragtning kan den fortsat stige.