Poker er et spil kort baseret på matematik og sandsynlighedsregning. De færreste mennesker gider nok høre om matematik i deres fritid, men hvis du vil blive en pokerspiller, er der ingen vej uden om matematik. Det kræver ikke, at du skal bruge mange timer på at lære grundspillet, men det er en god idé at lære de forskellige poker hænder at kende.
I alle former for poker er det vigtigt at forstå, hvilke poker hænder, der er bedst. Det er også en fordel at kende forskellene på pokers forskellige starthænder. Det gør det nemmere at finde ud af, hvornår du skal smide dine kort, og hvornår du skal spille videre. Det sikrer også, at dine modspillere ikke bare kan vinde dine penge.
I Texas Hold’em kan du starte med 169 forskellige poker hænder. Men der er kun 9 forskellige poker hænder ved showdown, altså ved slutnignen af spillet. Vi viser her de 9 forskellige poker hænder og deres sammensætning:
Royal straight flush er fem kort i samme rækkefølge med ens kulør begyndende fra 10. For eksempel: spar 10, spar bonde, spar dame, spar konge og spar es.
Straight flush er kort i samme rækkefølge med ens kulør. For eksempel: ruder 4, ruder 5, ruder 6, ruder 7 og ruder 8.
Fire ens er fire af de samme kort. For eksempel fire Damer
Fuldt hus er tre ens og et par. For eksempel: Tre Esser og to 5’ere
Flush er fem af samme kulør uafhængigt af rækkefølge. For eksempel: ruder 2, ruder 5, ruder 7, ruder dame og ruder konge.
Straight er en poker hånd med fem kort i rækkefølge, som er uafhængigt af kulør. For eksempel: ruder 6, klør 7, hjerter 8, hjerter 9, spar 10
Tre ens er en poker hånd med tre kort af samme slags. For eksempel: Tre Damer
To par er to gange to ens. For eksempel: To 9’ere og to Knægte
Et par er to ens. For eksempel: To Damer
Hvis der ikke er nogen ved bordet, som har nogle af de ovenstående poker hænder, vinder spilleren med højeste kort. Es kan både være det højeste og det laveste kort.
Nogle gange har to spillere den samme eller ret så ens poker hænder. Hvordan afgør I, hvilken poker hånd som vinder? Vi fortæller dig her om nogle muligheder for afgørelser mellem to næsten ens poker hænder.
Hvis to spillere har Fuldt Hus, vinder den spiller, som har tre ens af højeste slags
Hvis to spillere begge har en Straight, vinder spilleren med højeste kort. Har begge nøjagtigt samme Straight, men i to forskellige kulører, deler de puljen.
Der er i Texas Hold’em poker 1326 forskellige startkombinationer, men da for eksempel ♥Es♣K har samme værdi som ♦Es♠K, er der kun 169 kombinationer. De 169 forskellige poker hænder inddeles i tre kategorier: 13 pocket pairs, 78 poker hænder i kulør og 78 poker hænder, som ikke er i kulør. Den bedste starthånd er naturligvis to Esser, og den dårligste er 2-3.
Din starthånd stor betydning for, hvor gode kort du kan håbe på at sidde med ved showdown i poker. Hvis du har to Esser på hånden til at starte med, er der langt større chance for at vinde puljen uden store forbedringer, end hvis du har en 7’er og en 2’er på hånden. Ved sidste hånd er du afhængig af, at kunne sammensætte mindst et par med fælleskortene. Du er også meget afhængig af at kunne bluffe og udnytte dit pokerfjæs.
Det er starthænderne i poker, som er afgørende for, hvor megen styrke du har med dig ind i floppet og videre i spillet. Husk altid, at din starthånd kun er lige præcist det: En start. Du får yderligere tre kort til din hånd ved floppet samt to mere ved turn-kortet og river-kortet. Der kan stadig ske meget med styrken på din hånd i løbet af spillet.
Hvis du skal spille alle poker hænder lige godt, skal du hele tiden være bevidst om forandringen i poker hændernes styrke før og efter floppet. Hvis du lægger ud med en poker hånd med es-konge, er det en stærk hånd før floppet, men den kan naturligvis blive endnu stærkere efter floppet. Hvis du er så heldig at få et Es eller en konge i floppet, har du et top-par med et ekstra højt kort, hvilket kaldes en ”kicker”.
Dette en poker hånd med to kort af samme numeriske værdi. Det kan eksempelvis være to 5’ere eller to 10’ere.
Betegnelsen “Broadway” bruges til at beskrive poker hænder, som består af to kort på 10 eller derover, som fx Konge-Dame eller Knægt-Es. Når de to kort har samme kulør, kaldes det en “suited-Broadway”. Her vil du ofte have basis for at opbygge en Royal Straight Flush, der er den bedste af alle poker hænder (se ovenfor).
Mange professionelle pokerspillere kan lide at begynde med kort i rækkefølge. Kombinationer som Knægt-10, 7-8 eller 4-5 giver et godt udgangspunkt for en Straight. Hvis de to kort har samme kulør, kaldes de “suited connectors”.
“Suited cards” betyder oversat bare to kort i kulør, altså to ruder eller to spar. Kort i kulør er grundlaget i en Flush. Især hvis du er heldig, at et af kortene er et es, så har du gode chancer for at vinde.
Ordet “gapper” beskriver poker hænder med to kort, som er numerisk tæt på hinanden. Hvis du har 9-7, kaldes det ofte for en ”single-gapper”. En “double-gapper” er en starthånd med to imellem kortene, som for eksempel 9-6. En “gapper” kan ofte blive til en Straight og er derfor værdsat af mange øvede spillere.
Det er kompleks videnskab at beregne poker-oddsene for alle poker hænder. Du behøver heldigvis ikke at give op af den grund. Der findes mange hjælpemidler som pokertabeller, særlige regnemaskiner og pokeranalyser, som kan hjælpe dig på vej.
Hvis du leder online, finder du en masse værktøjer til at beregne odds for poker hænder. Der er særlige regnemaskiner, der kan omsætte poker hænder til værdier. De fleste er alle ret simple at bruge. De kan også hjælpe dig med sandsynlighedsberegning for et givent udfald i enhver situation. Hvis du er lidt mere nørdet, kan du også kaste dig over programmer, som analyserer dit spil og hjælper dig til at blive bedre. Programmerne fortæller dig, hvad du kan gøre bedre, og hvor du skal ændre strategi ifht. dine spillede poker hænder. I langt de fleste tilfælde er det helt legitimt at bruge sådanne hjælpemidler, når du spiller online, men spørg lige pokerrummet først.
Der findes mange forskellige kælenavne for poker hænder. Spillets lange historie gør, at spillerne har givet øge- eller kælenavne til deres yndlings poker hænder. Her er et udvalg af nogle af de mest kendte poker hænder og deres kælenavne:
Big Slick – et populært kælenavn for den højeste kombination i Hold’em, som ikke er et par. Altså kombinationen Es-Konge.
Hooks (kroge) – bruges om to Knægte, fordi kortene på engelsk har to “J’er” i hjørnet (På engelsk hedder en Knægt en ”Jack”). Det ligner to kroge eller fiskekroge, så derfra stammer navnet.
Cowboys – hvis du har to konger på hånden fra start, kaldes de for “Cowboys”.
Full Boat – en andet betegnelse for en Full House (Fuldt Hus).
Backdoor Hand – kaldes også “runner runner”. Bruges om en poker hånd, hvor der mangler to fortløbende kort for at lave en Straight.
Wheel – det populære navn for den lavest mulige Straight, altså Es-2-3-4-5.
Two Snowmen – en poker starthånd med to 8’ere kaldes tit for “to snemænd”, fordi det ligner to kugler sne oven på hinanden.
Open Ended – i situationer, hvor der mangler et kort i begge ender af en Straight. Eksempelvis, når en spiller har 10-9 på hånden, og der ligger 8-7-2 på bordet. Dr mangler her en Knægt eller en 6’er for at lave en Straight.
Rockets – når du har to Esser på hånden. Kaldes ofte også for “Pocket Rockets”.
Dead Man's Hand – den berømte cowboy Wild Bill blev ifølge legenden dræbt under et spil poker med et Es og en 8’er på hånden. Derfor omtales denne kombination som “Dead Man's Hand”.
Valentines – det er et specielt navn til et specielt par. Derfor kaldes kombinationen af en konge og en Dame for “Valentines”.
The Ladies – to Damer på hånden kaldes tit for “Two Ladies” eller “Cowgirls”.
Maverick – poker hænder med en Dame og en Knægt hedder en Maverick opkaldt efter TV-serien af samme navn. Her er kombinationen i titelsangen.
TNT – To 10’ere på hånden hedder TNT. Fordi du kan sprænge i luften, hvis der kommer to Knægte på bordet!
Poker hænder – ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål: Vil et Fuldt Hus med 4-4-4-Es-Es slå poker hænder med 7-7-7-K-K?
Svar: Slet ikke! Hvis du sammenligner poker hænder med Fuldt Hus, så er det den hånd, som har de højeste tre ens, der vinder. I eksemplet ovenfor vil det altså være 7’erne, som vinder over 4’erne.
Spørgsmål: Slår en Straight en Flush?
Svar: Nej. Fem kort i samme kulør vil altid slå fem kort, som følger efter hinanden. En Straight-Flush, hvilket er en poker hånd med fem kort i samme kulør og numerisk rækkefølge, vil slå dem begge.
Spørgsmål: Er det bedre at have kort i samme farve end en Straight?
Svar: Kort med samme farve, altså røde kort eller sorte kort, betyder ikke noget i poker. For at slå en Straight skal du have fem hjerter, fem klør, fem spar eller fem ruder.
Spørgsmål: Er der i poker forskel på hjerter, ruder, klør og spar?
Svar: Kuløren i sig selv er værdiløs i poker. Hjerter er derfor ikke bedre end klør, og spar er ikke bedre end ruder. Hvis to spillere har nøjagtigt samme poker hænder i forskellig kulør, deles puljen i to.
Spørgsmål: Hvad sker der, hvis to spillere har det samme højeste par?
Svar: Hvis to spillere har det numerisk samme par, altså to 6’ere eller to konger, deler de puljen imellem sig.
Spørgsmål: Har det betydning, hvor høje mine Flush-kort er?
Svar: Ja, det gør det bestemt! Hvis en anden spiller ved bordet også kan lave en Flush, er det den spiller med det højeste kort, som vinder. Hvis det højeste kort er et af fælleskortene på bordet, kigger man på det næsthøjeste osv.
Spørgsmål: Kan jeg lave en Straight med 3, 2, es, K, D?
Svar: Selvom Esset er både det højeste og det laveste kort i poker, er rækkefølgen ikke cirkulær. Den højeste Straight består af Es, K, D, Kn og 10, mens den laveste er sammensat af 5, 4, 3, 2 og Es.
Synes du, det var interessant?